Quantcast
Channel: EfB - Esbjerg Forenede Boldklubber
Viewing all articles
Browse latest Browse all 223

EfB-talenter blev testet under maksimalt pres

$
0
0

Mod landets største U19-talenter, der onsdag var i Esbjerg for at møde reserverne fra EfB og FC Midtjylland, kom EfB’s U19- og U17-spillere til at spille under maksimalt pres. Selv om kampen endte ærefuldt 1-1, og de i første halvleg havde erfarne EfB-spillere at låne sig op ad, havde de unge EfB’ere svært ved at føre bolden frem ad banen, når de blev stressede.

 

- I dagligdagen træner vi noget helt basalt som at aflevere og modtage bolden, og her fik vi lov til at øve os under ekstremt pres, hvor vi bliver stressede. Mod landets bedste U19-spillere kunne man reelt se, hvor langt de er nået. Hvis man ikke mestrer de elementer, der er basale for enhver fodboldspiller, får man svært ved at tage næste skridt i din udvikling, siger EfB’s assistenttræner, Michael Pedersen.

 

Groggy efter pausen

Mod U19-landsholdet så Michael Pedersen især efter pausen unge EfB’ere vælge forkerte løsninger og sende sorteper videre i opspillet. I anden halvleg var det energien, der holdt dem inde i kampen, og med et billede fra boksesproget kan man sige, at de nøjedes med at parere i stedet for at slå igen. Den spillestil vinder man ikke kampe med.  

 

Selv om flere spillere måske følte, at de dumpede i testen mod stærke modstandere, fik de på halvanden time fået en lærerig oplevelse, der viste, at det er vigtigt at arbejde målrettet med alle facetter af spillet på træningsbanen for at blive bedre.

 

- På det højere niveau er det farten og tiden til at udføre detaljerne, der ændrer sig. Afleveringerne skal være helt præcise, for at modtagerne kan arbejde videre med dem, og hertil kommer fysikken. Spillerne skal lære at udføre presspil med maksimal fart i stedet for med 80 procent. Så kan det godt være, de løber tør for kræfter efter en halv time, men næste gang kan de holde 35 minutter, og sådan udvikler de sig, siger Michael Pedersen.

 

Fem U19-spillere i opstillingen

EfB’s startopstilling var en blanding af spillere fra ligatruppen og fem U19-spillere:

 

Mathias Rosenørn

Rasmus Svennesen – Martin Rauschenberg – Kristoffer Sørensen – Jeppe Brinch

Jacob Nielsen – Jakob Andreasen – Steffen Ernemann – Casper Nielsen

Njogu Demba-Nyrén – Mikkel Vestergaard

 

Mikkel Vestergaard bragte EfB foran, og klubkammeraten Andreas Sørensen udlignede på en ripost til 1-1 for U19-landsholdet kort før pausen. Sørensen og målmand Jeppe Højbjerg var EfB’erne i DBU’s U19-trup.

 

Erfarne Steffen Ernemann, der havde bidraget til ro i opspillet i første halvleg, blev udskiftet i pausen, og angriberne Demba-Nyrén og Vestergaard blev udskiftet med U17-spillerne Søren Andreasen og Nicolaj Jensen. Siden kom også U17-forsvareren Marco Lund og U19-spilleren Silas Storgaard i aktion og fik et indtryk af, hvad der kræves for at tage næste skridt i udviklingen.  


Viewing all articles
Browse latest Browse all 223

Latest Images

Trending Articles


Knabstrup krus landmand serie


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Sælges: Linn Kudos (Tuner)


Naruto Shippuden Episode 481 Subtitle Indonesia


Cirno Akkanbee (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Mushroom Dance


Akaza Akari (Yuruyuri)